January 26, 2010
Ny samarbejdspartner
FREJA indleder pr. 1. februar 2010 samarbejde i Belgien med Hamann International Logistics NV.
Hamann er en af Belgiens førende privatejede transport- og logistikvirksomheder med hovedkontor i Wetteren ved Gent. De har knap 100 ansatte og betjener det belgiske marked på 24 timers basis via egne distributionsterminaler, eget distributionsnet samt fuld track & trace.
Hos Hamann har man stor fokus på kvalitet samt fleksibilitet i udførelsen af det daglige transportarbejde og virksomheden er kvalitetscertificeret iht. ISO 9001:2000.
Det nye samarbejde, der omfatter såvel Danmark som Norge, Sverige og Finland betyder, at FREJA har styrket sin position på det belgiske marked og dermed kan tilbyde vore kunder optimale løsninger omkring alle transportopgaver til/fra Belgien.
Jørn K. Jensen, Corporate Director European Network
back