Vareforsikring
Mange kunder tror, at ansvaret for deres varer overgår til speditøren under en transport. Den myte ønsker vi at punktere. I tilfælde af bortkomst eller beskadigelse af gods er speditørens ansvar begrænset til SDR. 8,33 hvilket svarer til ca. kr. 70,- pr. kg. I mange tilfælde er dette beløb ikke nok til at dække kundens tab, hvis uheldet er ude.
For at afhjælpe vore kunder kan FREJA derfor nu tilbyde en vareforsikring tegnet i Cargosafe. Cargosafe er et samarbejde mellem Danske Speditører og forsikringsselskabet Tryg, hvorigennem vareforsikring tilbydes til konkurrencedygtige priser.
En vareforsikring hos Tryg dækker hele den forsikrede vareværdi og kan tegnes uden selvrisiko. Når en skade anmeldes, overtager Tryg det administrative arbejde. Skadessum udbetales forud for ansvarsplacering og forholdet mellem kunde og transportør bliver således ikke belastet af juridiske uoverensstemmelser. Skadesbehandlingen er effektiv, og ventetid for udbedring af skader/erstatning af gods er minimal.
Forhør dig hos FREJA omkring vareforsikring. Der er penge at spare.

|