Testimonial – elev hos FREJA
Mit navn er Jonas Agerlin. Jeg er elev hos FREJA i Taastrup, hvor jeg startede 1. februar 2010.
Hos FREJA bliver man hurtigt en vigtig del af holdet. Det har overrasket mig lidt, at der ikke er længere vej fra at være elev til at være færdig disponent med ansvar over eget land eller område. I starten bliver man kigget over skulderen, men jo mere man viser, man kan, jo mere får man lov. Jeg føler dog aldrig, at jeg er helt alene. Folk er rigtig gode til at give en hånd med. Jeg har super gode kollegaer, der altid står klar til at hjælpe.
Mit navn er Malene Lemme Jakobsen. Jeg er elev hos FREJA i Stilling, hvor jeg startede 1. august 2011.
Nu har jeg været FREJANIT i et år. Lige siden jeg var til samtale hos FREJA, har jeg ikke tvivlet på, at dette er det rigtige sted for mig at være elev.
Da jeg mødte op den første dag, stod der en buket blomster på mit bord. Jeg fik en rundvisning i huset, og hilste på alle de nye kolleger. Jeg blev taget rigtig godt i mod, og allerede fra dag et følte man sig som en del af teamet. Dette overraskede mig en del, da jeg lidt have troet, at de første par uger ville blive noget med at lave lidt kaffe og hente noget post.
Alle har bare været super gode til at tage sig tid til at fortælle og forklare. På intet tidspunkt har jeg følt mig som en klods om benet, selvom man har spurgt om den samme ting 117 gange. Man får virkelig meget ansvar fra starten, hvilket selvfølgelig medfører man laver en fejl en gang imellem, men holdningen hertil er også, at det er dette man lærer noget af.
Transportbranchen er en rigtig spændende branche. Der sker hele tiden noget, og ikke to dage er ens.
FREJA er en rigtig god arbejdsplads med gode kolleger og fælles aktiviteter uden for arbejdet. Der er altid nogle at snakke med og spørge til råds.
