Din fremtid
Er du til spænding i en global hverdag, kan du gøre en god handel og have mange bolde i luften på en gang? Så skulle du blive speditør!

 

Speditører organiserer transporter – af gods, varer og materiel. Når vindmøllerne skal ud i verden eller bilerne skal ind i Danmark, så er det speditøren, kunden ringer til.

Når sportsfolk skal have fragtet deres materiel til OL, eller når danske soldater skal have nye forsyninger rundt om i verden, så er det speditøren, der kontaktes.

 

Speditøren sørger for, at varer kan bevæge sig frit rundt i verden. De finder en vognmand, et rederi eller et luftfartsselskab, som kan fragte gods fra A til B. Som speditør udfærdiger du dokumenter, fragtbreve og tolddeklarationer, når varerne skal fra sælger til køber. Der er mange funktioner i en speditørs spændende hverdag, og måske skal der findes lagerkapaciteter, før varen kan videredistribueres.

 

Det kræver viden om salg og service, økonomi og jura – og så selvfølgelig transport og logistik.

 

Speditøren er med hele vejen. Derfor skal du have overblik over det komplicerede forløb en transport er og samtidigt hele tiden være tæt på kunden for at kunne møde de udfordringer og løse de problemer, der måtte komme.

 

Det kræver også viden om sprog og kultur, for det er hele verden, du skal handle med.

Ikke to dage er ens, for der er hele tiden nye udfordringer, som ligger og venter. Derfor skal du kunne lide at koordinere og få tingene gjort.

 

Det giver spænding i hverdagen.
 

Kunde service område


Hurtig adgang til de mest søgte oplysninger:

 


Afdelinger og adresser


Sidste nyt


Produkter/Ydelser



 

© Copyright FREJA 2007 - All rights reserved  |  Legal notice